Da Goethe i 1795-1796 udgav Wilhelm Meisters Læreår, blev det også begyndelsen på en helt ny litterær genre. Dannelsesromanen blev op igennem 1800-tallet en af de mest populære og benyttede fortællemåder, da den gav rum til, at et individ i en politisk, økonomisk og social brydningstid selv kunne udvikle sin identitet, lære af sine fejltagelser og forme sine æstetiske fornemmelser.
Netop af den grund er Goethes roman aktuel i dag, selvom dannelse ikke længere er en snæver beskrivelse af, at man mestrer finkulturel konversation, har læst sine støvede klassikere og uden sved på panden bøjer latinske verber. Wilhelm Meisters Læreår og hele genren er relevant, fordi vi også skal danne os socialt, kulturelt, demokratisk samt ikke mindst digitalt, og fordi Goethes roman stiller de samme spørgsmål, som vi gør, om menneskets vilkår i en verden med få faste holdepunkter.
Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet belyser genrens begyndelse, udvikling og genkomst i det 21. århundrede med udgangspunkt i den mest kanoniserede af alle dannelsesromaner. På den måde står det efterhånden frem, hvordan Wilhelm Meisters Læreår og i bredere forstand dannelsesromanen på én gang afprøver, udfolder og selv er med til at definere, hvad dannelse kan være, ikke bare i slutningen af det 18., men også i begyndelsen af det 21. århundrede.
