Religion star i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiose praksisser, samtidig med at stadig flere soger mening og vejledning i religiose kontekster, traditionelle savel som alternative. Folkekirkerne star tomme om sondagen, men kirkegardenes gravsteder pyntes op med lys og religiose symboler. Mange sAetter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsoger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersogelser af en sadan religiositet, som er losrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gor mennesker religiose, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfAeldet for mange i dag var det religiose for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiose sogte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og prAesenterer samtidig et levende forskningsomrade ved at samle de mest fremtrAedende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.
